Tilbage til forsiden
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Resultat af søgning på: T Triethylentetramin

 80
 2259
 

           

Kortet omfatter 3,6-diazaoctan-1,8-diamin.
Farveløs, olieagtig væske med skarp stikkende lugt.

Farlige egenskaber

 
  BrandfareBrandbar.
  EksplosionsfareVæsken afgiver ved opvarmning dampe, som kan danne eksplosive blandinger med luft.
  IndåndingsfareÆtsende. Ved brand dannes meget giftige nitrøse gasser - se indsatskortet.
  SundhedsfareÆtsende og sundhedsskadelig.
  Forhold over for vandVæsken er moderat opløselig i vand.
  MiljøfareSkadelig for vandmiljøet. Forårsager langtidspåvirkninger i vandmiljøet.
  Specielle risiciVæsken er en stærk base. Væsken virker korroderende på visse metaller. Væsken opløser fedtbelægninger og angriber visse kunststoffer samt materialer af gummi, der indgår i fx pakninger.

Personlig beskyttelse

  Inden for
  SikkerhedsafstandenNormal indsatsbeklædning. Ved brand eller ved højere koncentrationer tillige fuld åndedrætsbeskyttelse.
 
  Direkte kontaktKemikalieindsatsdragt, som ifølge producenten er egnet til beskyttelse mod stoffet.
 
  Rensning eller dekontamineringForurenet personligt beskyttelsesudstyr renses med vand og sæbe.

Indsats

 
  SikkerhedsafstandMindst 50 m.
  Spild på landTildæk afløb. Inddæm med sand eller jord. Stands udstrømningen. Anvend opsugningsmateriale eller pump/øs spildet op. Opsaml i egnede beholdere. Rens afløb med store mængder vand. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved spild på jord underrettes miljømyndigheden.
  Spild i vandStands udstrømningen. Væsken fordeles i vand og er moderat opløselig i vand. Ved hurtig indsats: Inddæm og anvend lette, vandskyende opsugningsmaterialer eller pump/øs spildet op. Opsaml i egnede beholdere. Underret miljømyndigheden.
  BrandSluk brand med skum (alkoholbestandigt). Afkøl lukkede beholdere med vand.
  SlukningsvandVæsken er moderat opløselig i vand. Slukningsvand, der har været i kontakt med væsken, kan være ætsende. Afhængig af koncentrationen af stoffet er slukningsvandet farligt affald.
  MiljøsaneringFjern forurenet jord. Rester på andet forurenet område skylles af med vand. Skyllevand opsamles og behandles som slukningsvand.
  MaterielrengøringSæbevask. Skyl efter med flere hold vand. Fortsæt skylningen indtil pH i sidste hold skyllevand er højst 9. Skyllevand opsamles og behandles som slukningsvand. Smøring af metalgenstande.

Symptomer

  Triethylentetramin virker ætsende på hud og slimhinder.
  Farlige koncentrationer-
  IndåndingSvie i øjne, næse, mund og svælg. Hoste og åndedrætsbesvær. Eventuelt: Hovedpine.
  HudSvie, rødme og smerte. Blærer og ætsningssår.
  ØjneRødme og brændende smerte. Ved stænk: Kan give skade på hornhinden.
  IndtagelseBrændende smerte i mund og svælg. Opkastning, eventuelt med blodigt opkast. Shock.

Førstehjælp

  GenereltTilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling.
  IndåndingIkke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Lægehjælp.
  HudForurenet beklædning samt smykker og ure fjernes hurtigt. Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand. Baseætsninger kræver op til 24 timers skylning. Lægehjælp.
  ØjneSkyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser.
  IndtagelseSkyl munden med vand og giv vand til ikke-bevidstløse personer. Fremkald ikke opkastning. Lægehjælp.
  Forslag til lægeStoffet er en base. Baser kan medføre en dybtgående ætsning.
Efter indtagelse er der fare for organperforation.
Ved brand dannes nitrøse gasser. Cave: Forsinket lungeødem.

Mærkning

  BrugermærkningFare. Farlig ved hudkontakt. Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader. Kan forårsage allergisk hudreaktion. Skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger.
  TransportmærkningUN 2259, klasse 8, emballagegruppe II. Fareseddel 8.

Data

  FormelH2N(CH2CH2NH)3H  Flygtighed-
  Molekylvægt146,2  Flammepunkt143 °C
  Cas-nummer112-24-3  Antændelsestemperatur335 °C
  Farenummer80  Antændelsesgrænser0,7 - 7,2 v/v %
  UN-nummer2259   Brandfareklasse-
  Smeltepunkt12 °C  Opløselighed i vand100 g/l
  Kogepunkt266 °C  Grænseværdi-
  Massefylde1,0 (vand = 1)  Lugtgrænse-
  Dampmassefylde5,1 (luft = 1)  LD502.500 mg/kg (oral-rotte)
  Damptryk0,001 kPa  LC50-